Sejr til HC Midtjylland
Efter to godkendte kampe, men desværre med nederlag, så lykkedes det endelig søndag eftermiddag HC Midtjylland at få en sejr.
Kampen mod Vejle startede for HCMs vedkommende meget passivt, og Vejle havde let ved at bringe sig foran 1-4.
Forsvaret og målmænd var i hele første halvleg ikke op i niveau, og trods flot angrebsspil var det gæsterne fra Vejle der kunne gå til pause med en 15-18 føring.
Pausen blev brugt til at tale om hvordan Vejle kunne stoppes angrebsmæssigt i anden halvleg, og at tempoet skulle holdes angrebsmæssigt.
Der skulle da heller ikke gå lang tid før HCM havde hentet Vejles tre måls føring, og fra da af, var det HCM da havde teten kampen ud.
Forsvaret stod for alvor godt med masser af tacklinger og en fremragende keeper i Jens Fredsgaard lukkede Vejle nede på kun 9 mål, og da HCMs bagkæde angrebsmæssigt fik sat spillet godt op med 17 mål i anden halvleg, så blev slutresultatet en sikker hjemmesejr på 32-27.
Næste kamp er først kommende søndag kl. 14.00 hvor Team Sydhavsøerne kommer på besøg i MCH.
Får vi samme gejst og vilje frem på søndag, så venter der yderligere 2 point til HCM.
Kom ud og støt drengene til sejr på søndag dørene åbnes kl. 13.00.



























