HC Midtjylland har idag udsendt følgende pressemeddelelse:
Set i lyset af de vanskelige forhold på sponsormarkedet, har HC Midtjylland besluttet at lave en omstrukturering og iværksætte en plan for reduktion af udgifter i administrationen.
Dette indebærer bl.a. at klubbens nuværende Sports- og udviklingschef Frans Hjort Hammer, som samtidig har fungeret i en funktion som assistenttræner og salgskonsulent, stopper i HCM pr. 30.11.2011.
HCM har ikke kunnet tilbyde Frans Hammer et fuldtidsjob fremover, og derfor er det efter fælles aftale besluttet, at Sports- og udviklingschefen søger nye udfordringer.
Cheftræner i HC Midtjylland er som hidtil Lars Friis Hansen, og der vil inden for kort tid blive udpeget en ny assistenttræner.
Planen indebærer desuden, at nuværende Direktør Niels Erik Jørgensen fremover bliver en del af et ulønnet 4-mands forretningsudvalg, som desuden består af de 3 bestyrelsesmedlemmer, Henrik Hansen, Bjarne Nøddesbo og Niels Knudsen. Dette forretningsudvalg vil i fællesskab forestå den daglige ledelse.
Målsætningen for HC Midtjylland er uændret for sæsonen - en placering i TOP 4 i 1. division.
| Share |
| < Forrige | Næste > |
|---|





























