Facebook

Vi vil over den kommende tid præsentere de talenter, der kommer til at være omfattet af TALENT 2024 i indeværende sæson og vi begynder med 17-årige Bertram Simonsen, der vender retur til HCM efter et college ophold på SHEA. Bertram vi i den kommende sæson blive en del af HCM U17.

Cheftræner og Talentchef i HC Midtjylland Mads Hjortshøj udtaler: Jeg er rigtig stolt over, at vi nu kan begynde at fortælle om de mange spillere, der har valgt vores projekt til – der er rigtigt mange nye projekter på ungdom, der bliver søsat i øjeblikket samtidig med at der også er rigtigt mange etablerede projekter, så det er klart, at det setup og de muligheder vi kan tilbyde bliver målt og vejet i forhold til de andre projekter, der er. Nu præsenterer vi den første spiller her, og så vil vi løbende fortælle lidt mere om de unge talenter.

Som del af TALENT 2024 udtaler Bertram Simonsen: Jeg ser rigtig meget frem til at spille i Herning igen, da det er her min håndboldkarriere startede. Klubben vil altid have en speciel betydning for mig. Jeg kender de fleste i og omkring HC Midtjylland, så derfor bliver det en meget familiær følelse at komme tilbage til klubben.

Talent 2024 og HC Midtjylland har givet mig og de andre unge talenter nogle rigtig gode rammer, for at vi kan præstere- og udvikle os fuldt ud. De har skabt et rigtig godt setup, som virkelig kommer til at gavne spillere og klubben i fremtiden.

Som hold har vi tidligere konkurreret med de bedste i vores årgang og det føler jeg også at vi har muligheden for at kunne igen. Der er samtidig blevet lavet nye faciliteter i Holing, som giver os gode muligheder for at vi kan udvikle os. Jeg glæder mig helt vildt til det setup, der er lavet omkring kampafvikling af U17 kampene og håber bare at der vil komme mange tilskuere til vores kampe.

Da jeg er født og opvokset i Herning og har været i HFH/HCM siden jeg var helt lille – så følte jeg at det var det helt rette valg for mig at blive end del af TALENT 2024.

For yderligere information kontakt venligst

HC Midtjylland

Mads Hjortshøj

Cheftræner og talentansvarlig

Telefon: +45 26334866