Facebook

U17 Liga – HCM vs Mors/Thy

Mors/Thy gæstede torsdag aften Klink & Jensen Arena, hvor kravet endnu en gang var en sejr til HCM for at holde sig inde i varmen til en af de to pladser til DM. HCM var klar fra starten af – solidt forsvar og bag dette, var HC klar, hvis der skulle smutte en Mors spiller eller en bold forbi – det var ude lukkende egne fejl og ukoncentrerede skud, der gjorde, at HCM ikke trak fra med det samme. Det blev der rettet op på, og med en solid præstation af Bertram begynder spillet og afslutninger og sidde i skabet, hvor Christopher, Hector og Laurits bare omsætter chancer i mål, og pludseligt er stillingen 16-6 til HCM. Koncentrationen holder dog ikke hele vejen til pausen – men fortjent går vi til pause foran 18-11.

Normalt er vi rigtig gode lige efter pausen, men denne gang var det helt anderledes – vi sløser og spiller for individuelt, og inden vi får set os om, så er Mors kommet på 19-16. Vi ændrer lidt på både forsvar og angreb, og så er vi på sporet igen og resten af halvlegen spiller vi fantastisk flot – der er gang i både forsvar, målmand og angreb, så man lægger slet ikke mærke til, at Markus Ibsen stadig var udenfor med karantæne.
HC sætter gang i det ene stormløb efter det andet mod Mors/Thys mål – hvor Bertram, Christopher, Hector og Laurits er sikkerheden selv, når bolden skal puttes i kassen – Brandt, Villemoes, Viktor, Aske og Lentz følger trop med flotte aktioner i både forsvar og angreb – så en sikker 34-23 sejr i Klink & Jensen Arena gør, at vi fortsat er med i kampen om DM-pladserne

Målscorer:
Christopher Ekmann 9
Bertram Simonsen 8
Laurits Kristensen 7
Hector Villadsen 6
Christian Brandt 2
Aske Sand Nielsen 2

Redninger:
Hans Christian Borg 18 (2 på straffe)