Facebook

Årets talent i HC Midtjylland, har i år haft sin første hele sæson i klubben. Hans håndboldopvækst er forgået i KLG (en af samarbejdsklubberne) indtil han for knap 2 år siden besluttet at han ville prøve sig af på øverste hylde, hvilket vi i HC Midtjylland er glade for. Med sine 195 cm og 90 kg. rager han godt op i landskabet og med velovervejede handlinger forsætter vi med at udfordre ham i træning og til kamp. 

Han har været undervejs i sin udvikling, men siden ankomst til HC Midtjylland har trænere og ledere været opmærksomme på ham, da han helt fra begyndelsen viste et anderledes og spændende potentiale. Han er en spillertype, som mange kigger efter i håndbold Danmark. En højrehåndet skudstærk bagspiller, der har potentiale til at dække 2ér og 3ér. Med den rette tid, omhu og egen lyst til udvikling, kan han se frem til at gå nogle spændende sæsoner i møde.  

Han bor i Kibæk og har haft sin håndboldopvækst i KLG. Sæsonen 2022/23 er hans først sæson på øverste ungdomshylde. I opstarten var han tiltænkt en stor rolle hold 2 i 1. division, men potentialet som skytte er stort, hvorfor han allerede i pre-season var med inde over hold 1 – der spiller i U19 Liga, og har også deltaget i træninger med ligaherrerne.  

U19 Liga har været ramt at skaderne gennem hele sæsonen, hvilket har været medvirkende til at antallet af minutter på banen blev flere. Med en masse spilletid og en smal trup, har han haft masser af tillid fra trænerne og han har gennem sæsonen bekræftet os i hans potentiale. Han har udviklet sig defensivt, hvor han her sidst på sæsonen udfylder rollen som 3ér og 2ér og offensivt har vi set, hvilke kvaliteter han har som skytte, samtidig med at både kan gå i dueller og have blikket for assist spillet til fløje og streg.  

At gå fra at spille 2. division som U17 til at vise sig frem mod de bedste spillere i Danmark i U19 ligaen i Vest som 1 års U19 er en klar indikation af, at vi skal forvente os mere fra ham til den kommende sæson og forhåbentlig også når han når senior alderen.  

Årets talent i HC Midtjylland er Victor Skovsgaard – U19 Liga

Personlig sponsor for Victor Skovsgaard er Spar Nord