Facebook

HC Midtjylland har med virkning fra 1. juli 2019 hentet Nicolai Mortensen til HC Midtjylland. HC Midtjylland har skrevet en 2 årig kontrakt med målmand Nicolai Mortensen.

Nicolai er hentet i 1. divisionsklubben Stoholm. Nicolai er en etableret målmand med stor erfaring og har gennem flere sæsoner vist sit værd mellem stængerne. Nicolai har fået sin håndboldopdragelse i Skive og HEI inden turen gik til Stoholm, hvor han de seneste sæsoner har været en sikker sidste skanse – men nu er han klar til at tørne ud for HC Midtjylland.

Den kommende cheftræner Mads Hjortshøj udtaler om tilgangen af Nicolai Mortensen: “Jeg kender Nicolai som en rigtig dygtig målmand – der har været er en fast del beach landsholdet og som bare står på et højt niveau og han passer godt ind i det miljø, vi ønsker at skabe i HC Midtjylland. Nicolai er en rutineret spiller, der går forrest og som træner kontinuerligt på et højt niveau, og er en spiller som helt klart vil kunne være med til at lære fra sig, men også være med til at ligge lag på den trænings- og vinder kultur, som vi prøver at bygge op i klubben, og ser frem til at Nicolai bliver en del af klubben fremover.”

Formand Kim Simonsen er glad for at få tilknyttet Nicolai Mortensen og udtaler: “Nicolai er som Mads siger en bund rutineret målmand, der med sin erfaring og niveau kan være med til i sidste ende at sikre de point der skal til for at konsolidere os i 1. division. Det har været vigtigt at få noget mere rutine ind på denne plads og det er Nicolai garantfor og sammen med det under målmandstalent Frederik Hummelmose er jeg sikker på, at vi får et at de bedste målmands par i 1. division og ser frem til at Nicolai også kan være med til at forme og udvikle Frederik.”

Nicolai Mortensen udtaler om skiftet til HC Midtjylland: “Da jeg fik en henvendelse fra HC Midtjylland, havde jeg tilbud fra andre 1. divisions og liga klubber samt muligheder fra udlandet – men jeg var ikke i tvivl om at det var HC Midtjylland jeg skulle være i fremover – jeg fik et super godt indtryk af klubben – det er en klub, der er ved at bygge noget nyt op – der satser på de unge, et godt træningsmiljø – og det var lige sådan et miljø jeg ledte efter. Så kender jeg Mads fra beach turneringen og har jo spillet overfor ham de seneste sæsoner, så jeg ved hvad han står for og glæder mig rigtigt meget til samarbejdet.

Jeg vil selvfølgelig gerne prøve mig af i håndboldligaen, og med det projekt som HC Midtjylland har gang i – tror jeg også at det kan lykkes her på sigt. Jeg glæder mig til at komme i gang med træningen, så vi er bedst muligt rustet til turneringen – første år i 1. division er altid en hård omgang – så det gælder om at være godt rustet til dette. Jeg har stor tro på, at vi har holdet til at etablere os i 1. division det første år, og håber på stor opbakning i hallen. Det er en stor omstilling fra 2. division til 1. division, så vi har brug for al den opbakning vi kan få.”

For yderligere information kontakt venligst

HC Midtjylland

Mads Hjortshøj

Kommende cheftræner

Telefon: +45 26334866