Facebook

Hector Villadsen laver en 1-årig aftale med HCM         

HCM ville gerne have lavet en 3-årig aftale med den scoringssikre og lynhurtige venstre fløj, men der kan kun laves en 1-årig aftale med spillere under 18 år. 

2022 bliver nok ikke et år som Hector glemmer lige med det samme – debut på U18 landsholdet, del af HCM Talent 2024 og U17 Liga og nu også kontrakt med HCM for den kommende sæson. Den kommende sæson er det primært på HCM’s U19 hold, at Hector skal bruge de håndboldmæssige evner i HCM på trods af, at Hector fortsat er U17 spiller i den kommende sæson, samtidig med at han indgår i førsteholdstruppen. 

Hector er vokset op i hallen sammen med familien, og har siden barnsben haft en drøm at skrive kontrakt med HCM. Nu er han så kommet på en 1-årig kontrakt og skal lære af Kasper Kvist og Frederik Sass for derefter at tage næste skridt op ad. 

Talentansvarlig og Cheftræner Mads Hjortshøj udtaler om Hector Villadsens kontrakt:

“Hector er et stort talent – en lynhurtig og scoringssikker venstre fløj med et godt blik for spillet. Hector skal som alle andre unge talenter arbejde med fysikken samtidig med at der skal arbejdes med at få mere højde i springene. Jeg kender Hector fra både fra DHF’s talent system, Talent 2024 og det daglige arbejde i HCM, hvor Hector har været en fast del af morgen og eftermiddagstræningen, så jeg ved, at jeg får en spiller, der går den ekstra meter for at lykkes. 

Hector er en rigtig dygtig U17 spiller, der allerede er en del af DHF’s U18 landsholdstrup. Nu skal der lægges på fysikken og jeg er glad for at have mulighed for at hjælpe Hector til at ligge endnu flere lag på det håndholdmæssige og er sikker på at dette er en spiller vi kommer til at høre mere til i HCM regi i fremtiden – han er indbegrebet er klubbens DNA.” 

Hector Villadsen udtaler om den 1-årige kontrakt med HC Midtjylland:

“Jeg er rigtig glad for at klubben vil tegne kontrakt med mig selvom, jeg ikke er 18 år endnu – det ser jeg som et kæmpe skulderklap, og jeg ser mig selv i klubben i flere år frem. Mads og Søren er gode til at få os unge med, og vi lærer rigtigt meget af at træne med 1. division – så det gælder bare om at suge til sig og så er det bare et fantastisk setup, der er skabt i Klink & Jensen Arena for os unge.”
 

Formand Kim Simonsen er ligeledes glad for at det er lykkes at lave en 1-årig aftale med Hector Villadsen og udtaler:  

Vi ville gerne have lavet en 3-årig aftale med Hector, men de regler, der er i håndbold gør, at dette ikke kan lade sig gøre – havde det været i fodbold, så kunne der laves lange kontrakter allerede fra 15-års alderen. Hector er et kæmpe talent og har været med siden U8, så det er en spiller med klub DNA – et lokalt ungt talent med kæmpe potentiale

På trods af at Hector kun er U17 næste år – så følger han med op i U19 – han er en spiller vi forventer os meget af, og det samme som vi ser – det har de også set i DHF regi, hvor han allerede har fået debut på U18 landsholdet. Han er en eminent contra spiller, sikker afslutter og dygtig til at gå med i spillet. En spiller vi glæder os til at kunne præsentere i Klink & Jensen Arena.”
 

For yderligere information kontakt venligst:
HC Midtjylland 
Mads Hjortshøj 
Cheftræner
Telefon: +45 2633 4866