Facebook

Markus Falk Ibsen laver en 3-årig aftale med HCM           

Et af klubbens egne talenter Markus Falk Ibsen har lavet en 3 årig aftale med HCM. Markus er en brølstærk venstrehånds-spiller, der i dag spiller på klubbens U17 hold, er en del af Talent 2024 og samtidig med i DHF’s talentsystem. 

Markus er en skudstærk højre back, der også har et godt blik for sine medspillere – en benhård forsvarsspiller, der allerede har fået debut på 1. divisionsholdet. 

Markus trådte de første håndbold år i samarbejdsklubben Aulum, men flyttede som U12 spiller til Herning FH, hvorefter talentet har udviklet sig med lynets hast. Markus er prototypen på det talentarbejde, der laves i og omkring klubben. Den kommende sæson er det primært på HCM’s U19 hold, at Markus skal bruge de håndboldmæssige evner for derefter at tage næste skridt op ad. 

Talentansvarlig og Cheftræner Mads Hjortshøj udtaler om Markus Falk Ibsens kontrakt:
Markus er en fysisk stærk venstrehåndsspiller som har et stort potentiale – han har et rigtigt godt skud fra distancen samtidig med at han også kan lave gennembrud og dække op. Markus kender jeg både fra DHF’s talent system samt fra det daglige arbejde i HCM, og med den udvikling Markus har haft, så vil han være en spiller, der om nogle år vil spille med om pladserne på HCM holdet – så nu er det op til Markus om han kan tage sidste de sidste skridt.” 


Markus Falk Ibsen udtaler om den 3-årige kontrakt med HC Midtjylland:
Jeg skiftede i U12 til Herning FH for at forfølge min drengedrøm om håndboldligaen – og det har været det helt rigtige til mig – jeg har haft dygtige trænere til at hjælpe mig, og da Mads kontaktede mig omkring klubbens ønske om at tegne kontrakt med mig var jeg ikke i tvivl og det er et kæmpe skulderklap til det jeg yder i træningslokalet. Jeg har drømt om dette siden jeg skiftede til HFH, og det at klubben vil de unge, og ikke er bange for at bruge dem, er bare endnu et plus. 

Mads og Søren er god til at give råd og det samme er 1. divisions spillerne – så det giver rigtigt meget at træne med dem, så nu gælder det bare om at lære så meget som muligt og udnytte de mange muligheder som HCM tilbyder via Talent 2024 projektet, så nu er det op til mig selv at yde det, der skal til for at flytte mig det sidste stykke.” 

Formand Kim Simonsen er ligeledes glad for at det er lykkes at lave en aftale med Markus Falk Ibsen for de næste 3 sæsoner og udtaler:  
“For Markus har pilen kun peget en retning fra han kom til HFH i U12så det er kun ham selv, der bestemmer hvor overliggeren skal placeres. Markus er prototypen på en HCM spiller – lokal med viljen til at vil blive ved og udvikle sig – Markus træner altid benhårdt på at nå sine mål og er en fast del af DHF’s talentsystem samt en del af Talent 2024 og fast mand på vores talentfulde U17 ligahold 

Markus har dermed det rette DNA i forhold til HCM’s strategi på det sportslige og en spiller, som vi kan se frem til at udfolde sit talent i Klink & Jensen Arena – nu er det op til Markus om at udfylde de rammer vi stiller til rådighed for de unge talenter i Talent 2024.”


For yderligere information kontakt venligst:

HC Midtjylland 
Mads Hjortshøj 
Cheftræner
Telefon: +45 2633 4866