Facebook

Sebastian Wistoft Jensen forlænger aftalen med HC Midtjylland i 2 år, således at Sebastian er i klubben frem til 30. juni 2022.

Den stærke venstre back og playmaker Sebastian Wistoft Jensen er prototypen på en HCM spiller i det nye set up. Sebastian blev midt i sidste sæson hentet til HCM fra Skovbakken og var med til at sikre oprykningen til 1. division, hvor han pt. er holdets topscorer.

Når man taler om at Sebastian er prototypen på en HCM spiller, så er det som følge af, at han er en lokal spiller, der har fået håndboldopvæksten i Ikast FS, han er et ungt talent og han har ønsket om at prøve sig af på øverste hylde i dansk håndbold.

Da Sebastian blev hentet midt i sidste sæson etablerede den talentfulde spiller sig hurtigt på holdet – han er en hurtig, bevægelig og fintestærk spiller med et knaldhårdt skud, der dækker både venstre back og playmaker positionerne i angrebsspillet og har i denne sæson vist, at talentet også kan bære til mere end 1. division.

Cheftræner Mads Hjortshøj udtaler om forlængelsen af Sebastian Wistoft Jensen: “Jeg følger jeg har kendt Sebastian altid, og kan se, at han er på vej i den rigtige retning rent håndboldmæssigt – han træner godt og udvikler sit spil dag for dag. Han er stadig en ung spiller, der pt. gør det rigtigt godt og har potentialet til at gå hele vejen. Han trives fint med det øgede pres, der er i 1. division og skal bare blive ved med at ligge lag på. 

Vi havde store forventninger til ham inden sæsonen og han har til fulde udfyldt de forventninger vi havde og mere til – han har påtaget sig den rolle vi havde tiltænkt til ham – nu er det bare, at vi skal være med til at sikre den fortsatte udvikling af talentet – så er jeg ikke i tvivl om at han på sigt er at finde i ligaen.”

Sebastian Wistoft udtaler om forlængelsen med HC Midtjylland: “Jeg blev taget rigtigt godt i mod i sidste sæson, og har bare fortsat den udvikling, der var sat i gang. Vi er et ungt hold, der bare præsterer, et set up med trænere, der er gode til at skabe resultater samtidig med at de unge spillere udvikler sig – som spiller og som hold har vi præsteret bedre end vi turde håbe på som ny oprykker – men der er styr på tingene, dagligdagen fungerer – det er en rigtig fed kulisse at spille i, i Klink & Jensen Arenaen – så alt i alt er det bare fedt at være en del af.

Så det var ikke en svær beslutning for mig, at takke ja til en forlængelse med klubben – et trænerteam, holdkammerater, spillestil med fart over feltet og en klub, der tror på en – what’s not to like – nu vil jeg gerne se, om vi ikke sammen kan tage næste skridt på rejsen.”

Formand Kim Simonsen er ligeledes glad for at det er lykkes at forlænge kontrakten med Sebastian for de næste 2 sæsoner og udtaler:  “Vi er taknemmelige og stolte over, at Sebastian har valgt at forlænge med HCM – med den præstation han har vist i starten af sæsonen, så er han jo en ombejlet spiller.

Han er jo prototypen på den spiller, vi gerne ser spille for HCM – en ung lokal spiller med et stort potentiale – en spiller der passer ind i vores DNA og som træner benhårdt for at nå de mål han sætter sig – dels for sig selv, men også for holdet.

Det at en spiller med Sebastians niveau og potentiale har valgt at forlænge med HCM, bekræfter os i, at vores set up virker, det at finde tilbage til rødderne med talentudviklingen var det rigtige for klubben.

Samtidig er vi altid stolte og glade for at en lokal ung spiller ønsker at fortsætte i klubben.”

For yderligere information kontakt venligst

HC Midtjylland

Kim Simonsen

Formand

Telefon: +45 2014 5335

Om HC Midtjylland af 2018 ApS:

HC Midtjylland er etableret i 2005 som elitesatsningen på Herresiden for Herning, Brande og Ikast området. HC Midtjyllands vision er at skabe rammerne for elitehåndbold på Herresiden for den talentmasse, der er i moderklubben Herning FH, samarbejdsklubberne og området generelt, samt tilføre de relevante spillere, der skal til for at nå målet om på sigt at være en etableret klub, der hører hjemme i toppen af dansk håndbold.