Facebook

U17 Liga klar til DM

Søndag spillede HCM’s U17 sig til DM med en overbevisende sejr over HEI på 35-28. Med sejren i hus har de unge talenter fra Talent 2024 projektet kvalificeret sig til DM i GOG den 30. april og 1. maj.

Begge hold starter kampen som lyn og torden og inden der er gået 5 minutter er stillingen 6-5 til HCM, hvorefter der kommer lidt mere styring på forsvars spillet hos hjemmeholdet, så der bliver bedre arbejdsbetingelser for HC i målet. Med flotte kombinationer rykker hjemmeholdet fra og går fortjent til pausen foran 19-15

Der var lagt op til, at nu skulle føringen udbygges fra 2. halvlegs start – men hjemmeholdet kommer ukoncentreret ud fra halvleg og så er HCM kun foran 21-20 efter 6 minutters spil af 2. halvleg. Vi får samlet os sammen igen både forsvars og angrebsmæssigt, og efter 15 minutter af 2. halvleg er vi foran med 6 mål igen. I en forholdsvis udramatisk kamp lykkes det dog for Christian Brandt at rage 3 udvisninger til sig, men ellers var der fine præstationer hele vejen rundt, og vi får også lige puttet en enkelt ind på et VIP i undertal.

Tillykke med pladsen til DM!

Målscorer:
Hector Villadsen 9
Christopher Ekmann 6
Bertram Simonsen 5
Martin Jensen 5
Viktor Skovsgaard 4
Markus Ibsen 2
Malthe Villemoes 2
Laurits Kristensen 2

Hans Christian Borg med 20 redning (1 på straffe) og 4 assists